Forældre i Asylet

- Sammen kan vi skabe de bedste rammer for børnene

Som forældre i ByBørnehaven Asylet er der mulighed for at have mere indflydelse på barnets dagligdag og velfærd. Udviklingen i børnehaven drives af engagerede forældre som sammen med vores dygtige personale, gør hvad de kan for at gøre Asylet til Hernings institution.

Derfor er det også vigtigt for os at I som forældre møder op til forældremøder og andre arrangementer her i børnehaven - selvfølgelig i det omfang I finder det muligt.

For at få et godt forældresamarbejde, er det vigtigt for os at forholdet mellem børnehave/vuggestue og forældre bygger på ærlighed. Derfor betyder det meget for os at forældrene kan komme til personalet med ris og ros, og at forældrene er åbne om barnets situation i hjemmet. Samarbejdet skal bygge på gensidig tillid, og i Asylet tror vi på at man kommer længst med ærlighed.