På Blå stue hører de ældste børnehavebørn til.
Blå stue ligger på Asylets førstesal i nyrenoverede lokaler med højt til loftet. Der er ikke specielle regler for hvornår børnene bliver flyttet fra Rød stue til Blå stue. Børnehavens pædagoger vurderer hvornår børnene er klar til at få flere og anderledes udfordringer i hverdagen, og beslutningen tages i samråd med forældrene.
På Blå stue er der ekstra fokus på sociale kompetencer og kommunikation, og børnene støttes i udviklingen af disse kompetencer. For de ældste børn får også læring og samhørighed en større rolle.
Blå stue er sidste stop inden børnene skal begynde i skole, og for at blive klar til dette arbejdes der hen mod at børnene kan klare mange ting selv - praktisk såvel som socialt.